Hverdagen bliver mere svær og uoverskuelig, når synet driller. Der findes heldigvis en række hjælpemidler, som kan gøre hverdagen nemmere for seniorer og ældre.
Det kan være at synet er blevet så dårligt, at det er svært at læse en bog eller at læse opskriften, når du laver mad. Der er mange muligheder for nemmere at kunne komme igennem hverdagen. Man kan selvfølgelig få briller, men det er ikke altid det er nok. Derfor giver vi dig her et bud på hvilke hjælpemidler, som kan hjælpe en svagtseende.
Ekstra lys
Ekstra lys kan hjælpe dig. Der kan derfor prøves med en god og kraftig lommelygte. Vores øjne opfanger lys og det er lyset, der gør vi kan se. Jo mere lys der er, jo tydeligere kan vi se. Med en lommelygte kan du lyse på de objekter, du har svært ved at se. Det kan eksempelvis være små tekster i brugsanvisninger, hvor der er brugt en lille skriftstørrelse.
Vil du kunne bruge begge hænder og samtidig have kraftigt lys, så bør du overveje en pandelampe. Med en pandelampe kan du have begge hænder fri, uden at du skal holde lyskilden. Så du kan læse, mens du holder med begge hænder om bogen. Det kan også være du har svært ved at se hvad du strikker, og her kan en pandelampe også være god.
Med en lommelygte eller pandelampe, vil du opleve større tryghed. Det gør den fordi du altid har lys ved hånden. Lyset kan eksempelvis bruges en mørk aften, hvis du er ude at gå en tur eller skal hente noget i skuret.
Lydbogsafspiller
Har du nedsat syn og nedsat læsefunktion, kan det være rart at få bogen læst op. Derfor vil det være en god ide at få fat i en lydbogsafpiller. En lydbogsafspiller kan være en smartphone, tablet, iPad eller iPod. Er du mere tryg ved computeren, så kan den også bruges. En lydbogsafspiller giver dig mere selvstændighed, da du selv kan nyde en god bog igen. Lydbøger kan lånes på biblioteket. Der findes også online alternativer, hvor der er mulighed for leje af lydbøger.
Forstørrelsesglas
Forstør de små tekster med en forstørrelsesglas. Er du kun lidt svagtseende og påvirker det dig kun i mindre grad, kan du anskaffe dig et forstørrelsesglas til de helt små tekster, som det kniber med at se. Det er irriterende ikke at kunne se den lille skrift, selvom du sagtens kan læse de fleste andre tekster. Der findes forskellige former for forstørrelsesglas. Nogle kalder dem også for lupper. Der findes den traditionelle til hånden. Derudover findes lyslupper og lupbriller.
Selvhjulpen
Er du svagtseende og gør brug af nogle af ovenstående hjælpemidler, vil du helt sikkert opleve en større livsglæde, da du kan gøre flere ting selv. Du bliver altså mere selvhjulpen, hvilket vil give dig mere livskvalitet og en meget nemmere hverdag. Det kan betyde at du ikke behøver den hjælp, som du måske er vant til at modtage. De fleste vil nemlig gerne klare dagens strabadser selv og det giver forøget selvtillid at kunne klare opgaverne selv, uden at være afhængig af andre personer.
Du kan søge hjælp hos kommunen
Husk at du kan søge hjælp hos kommunen. Kommunen kan være behjælpelig med at udlåne hjælpemidler til dig, og i visse tilfælde kan du få et økonomisk tilskud. For at få bevilget et hjælpemiddel skal det afhjælpe varige følger af dit nedsatte syn og samtidig gøre hverdagen lettere for dig i dit eget hjem. Du kan også få bevilget et hjælpemiddel, hvis det kan holde dig på arbejdsmarkedet.
Hjælpemidler kan blive bevilget uanset din økonomiske situation. Derfor kan alle søge om hjælpemidler.
Læs også: Har jeg lavt blodtryk?
Se vores artikel om: Derfor får du grå stær
Se vores artikel om: Sådan husker du din medicin
Se også denne lignende artikel på vores side: Derfor får du nedsat syn med alderen
Ingen svar