Sådan kan du forebygge og bedre en diskusprolaps

In Pain

En diskus er navnet på de mellemlæggende båndskiver, som rygsøjlen blandt andet er opbygget af. Det er diskus, som giver din rygsøjle mulighed for at bevæge sig, mens den samtidig fungerer som en stødpude. En diskus er opbygget således, at den består af en geleagtig kerne, som er centralt placeret samt en bindevævsring. Det der sker, når man får en diskusprolaps er, at den geleagtige kerne inde i diskus finder en sprække i den ydre bindevævsring, som den bryder igennem.

En diskusprolaps er ofte kendt for at være smertefuld, men dette gør sig dog ikke gældende i alle tilfælde. Hvis du får en diskusprolaps, kan du risikere, at den bløde del kan pose ud mod din rygmarvskanal, hvilket i nogle tilfælde kan trykke på en nerve. Det er dette, der skaber smerten. Selvom det altid vil være uheldigt at få en diskusprolaps, kan du altså være heldig med smerterne. Det største håb er dog formentlig, at du aldrig vil få en diskusprolaps, og du vil derfor prøve at forebygge det, så godt du kan. Det er dog forskelligt fra person til person, hvordan man kan prøve at forebygge en diskusprolaps, da denne kan opstå af flere årsager.

Hvorfor får man en diskusprolaps?

spineDen hyppigste årsag til at en diskusprolaps opstår er, at det bindevæv som sidder omkring en diskusskive bliver svækket. Dette sker hovedsageligt som følge af, at man bliver ældre. I flere tilfælde skal årsagen til en diskusprolaps dog også findes i skader. Dette kan for eksempel være arbejdsskader eller sportsskader. Diskusprolapser udspringer sig nemlig i højere grad også af hårdt fysisk arbejde, da dette kan overbelaste ryggen. Dette hænger også sammen med det, der omtales som en traumatisk diskusprolaps og som for eksempel opstår i forbindelse med en ulykke. De fysiske mén på kroppen kan på denne måde være med til at fremkalde en diskusprolaps, som skyldes, at kroppen på den ene eller den anden måde udsættes for overanstrengelse. 

Lænden er ofte det sted, hvor en diskusprolaps først opstår. Cirka 90 procent af alle diskusprolapser sker i lænden. Men også halshvirvlerne har en forholdsvis høj procentdel, når det kommer til fordelingen af diskusprolapsens typer. Med 9 procent forekommer denne type diskusprolaps nemlig næstmest. Statistikker viser, at en diskusprolaps i lænden oftest forekommer hos personer i 30-50 års alderen, mens de i halshvirvlerne oftest ses hos personer i alderen 40-60 år.

Det sker også sjældent, at en diskusprolaps kan ramme brysthvirvlerne. Dette er dog kun i 1 procent af tilfældene. 

Disse symptomer skal du holde øje med

back painRygsmerter er ofte den første indikator på en diskusprolaps. Rygsmerter er dog mere eller mindre et almindeligt fænomen og kan skyldes mange forskellige årsager. Det er derfor heller ikke altid nødvendigt, at du går til lægen, hvis du oplever rygsmerter. Men det er dog vigtigt, at du lærer at kende forskellen på normale rygsmerter og rygsmerter som følge af en diskusprolaps. Der er derfor tre former for symptomer, som du hovedsageligt skal overveje, hvis du mistænker en diskusprolaps.

Først og fremmest skal du holde øje med, hvor lang tid dine rygsmerter varer. Normale rygsmerter vil ofte forsvinde efter få uger, men dette gælder ikke, hvis du har en diskusprolaps. Hvis dine smerter ikke forsvinder, skal du derfor søge lægehjælp. I forhold til tiden skal du desuden også holde øje med, hvor hurtigt dine smerter tiltager. Hvis de forværres væsentligt over få dage, bør du således mistænke en diskusprolaps.

Den anden ting du skal holde øje med er, hvor langt dine smerter strækker sig. Ved en diskusprolaps vil du ofte opleve, at smerterne kan finde på at strække sig helt ned i dine ben. Dette skal du derfor holde øje med, og du skal især reagere, hvis smerterne når ned under dit knæ.

Den tredje ting du skal holde øje med er, om du oplever manglende følelse i dine ben. Føleforstyrrelser kan nemlig være et tegn på, at der er noget, der trykker på en nerve i din lænd. Du vil formentlig ikke være i tvivl, hvis du oplever føleforstyrrelser i dine ben, og du bør derfor søge lægehjælp, lige så snart at du bemærker det.

Disse tre ting er alle meget almindelige symptomer ved en diskusprolaps, som du bør holde øje med. De er knap så akutte, så hvis du ikke opfanger dem til at starte med, så har det ikke altid den helt store effekt efterfølgende. Du bør dog opsøge en læge, når du begynder at lægge mærke til symptomerne. 

Der er også nogle symptomer, som er mere alvorlige, og som derfor kræver, at du akut søger lægehjælp. Forskellen her ligger også i, at du med sikkerhed vil bemærke disse symptomer med det samme, hvis de opstår.

Hvis du oplever kraftige føleforstyrrelser eller lammelse i dine ben samt føleforstyrrelser i skridtet, er der tale om mere alvorlige symptomer på en diskusprolaps. Det samme gør sig gældende, hvis du pludseligt får svært ved at kontrollere dine vandladninger og/eller afføring. Dette skyldes nemlig ofte et større tryk på nerven i lænden. Alle tre symptomer kræver omgående lægebehandling, ofte af en speciallæge.

Hvordan behandles diskusprolaps?

pain releverDer findes to forskellige behandlingsformer for en diskusprolaps. Det varierer nemlig fra person til person, hvad der vil være den bedste behandling. Ofte består behandlingen af, at din ryg skal aflastes. Dette kan være en meget lang proces, og den vil sandsynligvis blive kombineret med en bestemt dosering af smertestillende samt forsigtig genoptræning. Dette er ofte den mest benyttede behandlingsform blandt læger, da kroppen i stor grad er med til at hele sig selv, hvilket også på sin vis er medvirkende til, at størstedelen af alle patienter med en diskusprolaps bliver raske.

Det gør sig dog ikke gældende hos alle patienter, at aflastning af ryggen er en mulighed. For cirka 10 procent af alle patienter er smerterne nemlig så store gennem længere tid, at en operation er nødvendig. Dette gør sig desuden også gældende, hvis man oplever væsentlig nedsat kraft sine arme eller ben. De mere alvorlige symptomer skal altså behandles med en operation, da disse i større grad kan gå ud over dit generelle helbred og derfor også din dagligdag.

Sådan foregår genoptræningen efter en diskusprolaps

Selvom du efter en diskusprolaps mere eller mindre træner op til at nå det samme mål, gøres dette på forskellige måder alt efter, om du er blevet opereret eller ej.

Når din behandlingsform er aflastning af ryggen, kan du i højere grad selv være med til at styre din genoptræning. Efter skaden på din diskus er helet, og symptomerne efterhånden er gået væk, kan du nemlig stille og roligt begynde at træne din ryg op igen. Du kan med fordel søge hjælp fra for eksempel en kiropraktor eller en fysioterapeut, så du kan være sikker på, at du ikke overbelaster din ryg. Meningen med træningen er, at du skal opbygge din ryg til igen at være stærk og stabil. Det er derfor også vigtigt, at du tænker på, hvordan du træner ryggen i din hverdag.

Hverdagen kan være travl og hektisk, men ikke desto mindre er det stadig vigtigt, at du har din diskusprolaps i baghovedet, så den ikke tager til igen. Både i din fritid og på dit arbejde er det vigtigt, at du holder dig i gang, så du træner din ryg i løbet af dagen. Ellers risikerer du nemlig, at din ryg ikke bliver så stærk, som den gerne skal være. Du må dog omvendt heller ikke være for hård ved din ryg, da du her risikerer at overbelaste den. Du skal for eksempel helst holde dig fra tunge løft og lignende. Det er altså en fin balancegang, der befinder sig mellem for lidt og for hård træning.

Du skal desuden også huske at variere dine rygpositioner, så du ikke står eller sidder i den samme position i for lang tid ad gangen. Kropsvariation er nemlig med til at træne din ryg, samtidig med at du opbygger bevægelighed i din diskus.

Som nævnt er dette alt sammen former for genoptræning, du helst skal benytte dig af, hvis din behandlingsform ikke har været gennem en operation. Hvis du derimod er en af de patienter, som har været igennem en operation, vil din læge formentlig vejlede dig om, hvordan du skal genoptræne. Det kan for eksempel være, at din læge vurderer i hvor stor en grad, du har brug for genoptræning. Der findes således genoptræning på flere forskellige niveauer alt efter, hvor stort dit behov er. Men det kan også være, at din læge vurderer, at du faktisk ikke har brug for genoptræning. I dette tilfælde kan du derfor til en vis grad selv vælge, om du vil træne din ryg stille og roligt, eller om du vil lade den være, som den nu engang er.

Hvad kan du selv gøre mod diskusprolaps?

Der er flere måder, hvorpå du kan forebygge både en diskusprolaps samt almindelige rygsmerter. Først og fremmest gælder det om, at du skal styrke din ryg. Ved at styrke og træne din ryg kan du nemlig undgå mange problemer med din ryg. Træning af ryggen er desuden en af de nemmeste måder at forebygge rygproblemer på, da det er helt op til dig, hvilke øvelser du vil benytte til at træne dig ryg. Det vigtigste er bare, at du sørger for at involvere flest mulige af ryggens muskler, så du opnår ensartet styrke i hele din ryg. 

Træningen af ryggen hænger også sammen med din løfteteknik, som også kan være med til at forebygge en eventuel diskusprolaps. Når du skal løfte en genstand, og specielt når du skal løfte noget tungt, er det vigtigt, at du benytter den mest optimale løfteteknik, så du ikke skader din ryg. Det mest optimale er, hvis du står så tæt på den genstand, du skal løfte som muligt, hvorefter du skal gå ned i knæ med rank ryg og mærke efter, hvor tung genstanden er. Når du så skal løfte genstanden, er det vigtigt, at du løfter den med arme og ben og dermed ikke med ryggen. Jo tættere du kan holde genstanden ind til kroppen, desto nemmere bliver det ikke at løfte med ryggen. Alt dette gør sig desuden også gældende, når du skal sætte genstanden ned igen uden at gøre skade på din ryg.

Du kan også være med til at forebygge diskusprolapser ved at tænke på din kropsholdning og dine arbejdsstillinger. Man kan nemt komme til at læne sig lidt for langt ind over skrivebordet eller sidde i den samme arbejdsstilling i lidt for lang tid. Dette påvirker dog i højere grad din ryg, da den ikke trænes på en optimal måde. Det er derfor også vigtigt, at du for eksempel har den rigtige skrivebordshøjde og det rigtige ryglæn på din stol, da dette påvirker din holdning. Udover holdningen er det desuden yderst vigtigt, at du husker at skifte imellem forskellige arbejdsstillinger i løbet af dagen, så du får noget variation ind i rygsøjlen. Du er på denne måde også med til at træne din diskus. 

Forebyggelsen af en diskusprolaps behøver dog ikke udelukkende at afhænge af træningen af din ryg. Der findes nemlig flere gode hverdagshjælpemidler, som kan hjælpe dig med blandt andet din positur, hvilket allerede er et godt skridt på vejen mod en stærk ryg. Ved at bruge gode sko i hverdagen kan du for eksempel være med til at skabe en god balance i din krop. Gode sko skaber nemlig en god interaktion, som strækker sig helt fra dine fødder og op gennem rygsøjlen. Du kan med fordel også investere i et par sko, som er gode at benytte i et forholdsvist ujævnt og blødt terræn. Ved at holde dig i bevægelse forebygger du nemlig også en potentiel diskusprolaps, og lige netop dette terræn er specielt godt at gå i, da det ikke består af hårde overflader, ligesom det arbejder med din ryg og kropsholdning. 

Der er altså mange måder, som kan forhindre en diskusprolaps. Disse kan yderligere sammenkoges til fire huskeregler:

  • Vær opmærksom på din holdning
  • Benyt den rigtige løfteteknik
  • Træn din ryg
  • Brug gode sko

Se også denne artikel på fyens.dk: Diskusprolaps – forebyg og helbred med træning

Denne side er anmeldt af: Anders A. Simonsen Rating 5/5