Kørestolen – et fantastisk hjælpemiddel

De fleste mennesker vil på et eller andet tidspunkt i livet komme til at støde på forskellige skavanker. Det er meget forskelligt, hvor omfattende disse skavanker er, men du vil med sikkerhed komme til at opleve det i en eller anden grad. Det er ofte med alderen, at de større skavanker kommer snigende, og måske kan du mærke, at dine muskler og led ikke er, hvad de har været. Der findes heldigvis mange hjælpemidler, som kan gøre din hverdag nemmere og tage noget af belastningen af dine muskler og led væk. 

Én af de hjælpemidler, som du enten nu eller i fremtiden kan få gavn af, er en kørestol. Det kan være, at du er kommet til skade, har været igennem en operation eller at du har en sygdom eller tilstand der gør, at din krop har brug for at blive skånet fra for lange og for hårde belastninger som fx når du går. Det kan både være, at du har brug for en kørestol permanent eller at det bare er i en periode. Hvis du blot har brug for en kørestol i en begrænset periode, er det muligt at låne sådan en flere forskellige steder. Har du derimod mere permanent brug for en kørestol som hjælpemiddel, så kan det være en god idé, at du køber din egen kørestol. Det kan dog være svært at finde ud af, hvad for nogle forskellige kørestole der findes og hvilken en, som du vil få mest glæde af. Det kan være, at du ofte stiller dig selv spørgsmål som fx: 

  • Skal jeg kunne justere armlæn, benstøtte og hovedstøtte? 
  • Skal jeg have en kørestol, hvor jeg selv kan indstille sædet og ryglænet? 
  • Hvor vigtig er komforten? 
  • Hvad for nogle hjul skal jeg vælge? 
  • Skal min kørestol kunne klappes sammen? 
  • Hvor lang tid skal jeg sidde i kørestolen?
  • Skal den være manuel eller automatisk? 

Alt dette kan du blive klogere på i de følgende afsnit. 

Skal du vælge en manuel eller automatisk kørestol? 

Dette spørgsmål har du med garanti overvejet, når du har været på udkig efter en kørestol. Det kan være, at du ikke har så mange kræfter, hvis du skal gå langt for at handle ind eller besøge en god ven. Her vil det være en fordel for dig at vælge en eldreven kørestol. På den måde er du nemlig både uafhængig af andre, og du kan spare mange kræfter. Du vil få mange muligheder for at indstille på forskellige parametre, så du kan komme til at sidde godt i den. Du skal vælge en automatisk kørestol, hvis det kniber med kræfterne, og hvis du vil være uafhængig af andre. Hvis du vælger en eldreven kørestol, skal du dog være opmærksom på, at den rangerer i en noget højere ende af prisskalaen end en manuel kørestol. 

Hvis du derimod kigger mere på, at prisen ikke må være før høj, og hvis du har kræfterne til selv at rulle afsted i en kørestol, så vil en manuel model være perfekt til dig. Du kan finde rigtig mange gode manuelle modeller, hvor du også kan indstille den, så den bliver mere komfortabel for dig. Den manuelle model vil også være et godt valg til dig, hvis du har brug for, at du nemt kan klappe din kørestol sammen, så du kan have den med rundt omkring, og altså ikke kun bruge den omkring din egen bopæl. 

Uanset om du vælger en manuel eller automatisk kørestol, kan du tilkøbe forskelligt tilbehør, så du kan få endnu mere glæde af din kørestol. 

Både når du skal vælge hvorvidt du skal have en manuel eller en automatisk kørestol, men også når du skal vælge den mere specifikke model er det vigtigt, at du overvejer dine egne behov og præferencer. Det er nemlig meget individuelt hvilken model, er vil kunne opfylde dine ønsker og behov bedst Du skal naturligvis også overveje, hvor mange penge du er villig til at slippe for din kørestol. Hvis du planlægger et budget, vil du nemlig også hurtigt kunne begrænse dit udvalg, og det kan i mange tilfælde gøre dit endelige valg lettere i sidste ende. 

Hvilken type dæk skal du vælge? 

Der findes to forskellige typer dæk til kørestole. Der findes massive gummihjul og luftdæk. Du vil hurtigt finde ud af, at de fleste kørestole bliver produceret med massive gummihjul. Det er der flere gode grunde til, men den mest fordelagtige for dig vil nok være, at de ikke kan punktere. De massive gummihjul vil også hjælpe den person, som eventuelt skal skubbe dig afsted i din kørestol. Denne hjultype har nemlig en lavere rullemodstand, hvorfor det vil føles lettere at skubbe kørestolen afsted. Det vil dog føles en smule mindre komfortabelt for dig, som sidder i kørestolen. Du vil nemlig i højere grad kunne mærke de ujævnheder, som I måske kører over. 

De ulemper der er ved de massive gummihjul, er faktisk fordelene ved den anden hjultype som er luftdæk. Hvis du vælger en kørestolsmodel med luftdæk, vil du nemlig selv kunne bestemme lufttrykket. Jo mere luft der er i dækkene, desto mere vil du mærke ujævnhederne i vejen. Hvad man dertil kan sige er, at jo mere luft der er i dækkene, desto lettere er det at skubbe kørestolen afsted. Du kan sammenligne disse luftdæk, med det dæk der sidder på en cykel. De består nemlig af et dæk og en slange, og de kan begge punktere. Derfor er der altså mere vedligeholdelse, hvis du vælger en kørestol med luftdæk i stedet for massive gummihjul. Det betyder også, at du vil kunne bruge denne hjultype i kortere tid end de massive gummihjul. 

Det smarte er, at hvis du køber en kørestol med massive gummihjul, men du pludselig finder ud af, at du faktisk gerne selv vil kunne ændre i lufttrykket, så kan du skifte dem ud med luftdæk. Det gælder naturligvis også omvendt – altså hvis du først køber en kørestol med luftdæk, men så bliver du træt af for mange punkteringer eller for meget vedligeholdelse, så kan du skifte dem ud med de punkteringsfrie massive gummihjul. 

Hvad skal du være særligt opmærksom på ved håndtagene? 

Alle kørestole er udstyret med et skubbehåndtag. Det er bare forskelligt fra model til model, om du kan indstille deres højde eller om højden er fast. Det er faktisk sådan, at du på de fleste kørestolsmodeller ikke har mulighed for selv at ændre på højden af håndtagene. Højden på håndtagene er heller ikke super afgørende, men det afhænger i høj grad af, hvor høj du er samt hvor lang tid skal skubbe din kørestol af gangen. Man siger, at det egentlig du er hvis du er meget høj, at du har brug for en kørestol, hvor du kan ændre i håndtagenes højde. Det er specielt en fordel for dig, hvis du skal skubbe kørestolen i længere tid ad gangen. 

Det har ingen betydning for dig som bruger af kørestolen, men det kan være rart for den person, som eventuelt skal skubbe dig afsted i kørestolen, at han/hun selv har mulighed for at indstille højden på håndtagene. 

Det skal du vide om sædet på din kørestol 

Alle kørestole bliver leveret med et sæde som er polstret. Det kan du sagtens sidde behagelig på uden at bruge en pude. Hvis du skal sidde i din kørestol i længere tid af gangen, kan det dog være rart for dig at have en pude, som er mere komfortabel. Her er det individuelt, om det er en hård eller blød pude, som du foretrækker. Det kan være, at du er blevet opereret i hoften, så kan du placere en skråpude i din kørestol, hvis du sidder mere komfortabelt med sådan en. 

Du kan også finde modeller, hvor der følger en ekstra siddepude med. 

Når du skal finde ud af, om du skal have en kørestol med ekstra siddekomfort, kan du med fordel overveje følgende: 

  • Hvor lang tid skal du sidde i din kørestol? 
  • Følger der i forvejen en ekstra pude med til din kørestol? 
  • Sidder du mest behageligt på en blød eller hård pude? 
  • Er der plads i kørestolen til at have en ekstra pude?

Det er meget forskelligt hvor bredt sædet er på de forskellige kørestolsmodeller. Det er vigtigt, at du får en kørestol med den rette sædebredde, for på den måde øger du komforten. Du kan finde den rigtige bredde på sædet ved at du sætter dig ned på en stol, og så måler du hvor langt der er fra yderside til yderside af dit hofteparti. Her er det vigtigt, at du husker, at der skal være plads til både tykke jakker og andet tøj, så du skal måske lige lægge mellem tre og fire centimeter til, for at du har de rette mål. 

I forlængelse af det, skal du også huske at vurdere dørkarmene i din boligs bredde, hvis du skal kunne komme rundt med din kørestol i dit hjem. 

Det kan også være, at du føler, at det bliver ekstra behageligt at sidde i din kørestol, hvis du får en pude i ryggen, som også kan give ekstra støtte og komfort. Det vil du som udgangspunkt have mest fordel af, hvis du skal sidde i din kørestol i lang tid, eller hvis du har problemer med rygsmerter. 

Læs om betydningen af kørestolens vægt 

Netop vægten er en ting, som du måske har overvejet grundigt i din søgen efter den rigtige kørestol. Men i virkeligheden spiller vægten faktisk ikke en særlig stor rolle, når du bruger din kørestol i hverdagen. Når du sidder i din kørestol, og der er en der skubber dig, er det faktisk så godt som ligegyldigt, om din kørestol vejer mellem 11 og 12 kilo eller om den vejer 20 kilo. Det handler mere om, hvor meget den person der sidder i kørestolen vejer. Du skal regne med, at kørestolen kun udgør en lille del af den samlede vægt, når der sidder en person i den.  

Vægten har naturligvis en større betydning, hvis du skal have din kørestol transporteret i en bil eller bus, for så skal den løftes. Her vil du tydeligt kunne mærke forskel på, om du løfter en genstand der vejer 11 kilo, eller om du løfter en genstand der vejer 20 kilo. 

Hvis du på forhånd ved, at du kommer til at få brug for, at du selv kan løfte din kørestol ind i en bil eller andet, så bør du bemærke vægten. Hvis du bare skal bruge din kørestol i og rundt omkring dit hjem, så spiller vægten ikke en særlig stor rolle. 

Bliv klogere på udvalgte kørestolsmodeller 

Det kan være svært at finde rundt i det store marked af kørestole. Derfor kan du her læse om et par udvalgte kørestole, som måske er den rigtige for dig. 

Dolphin kørestol

Dette er en letvægtskørestol, som har mange indstillingsmuligheder. Du kan få den i fire forskellige bredder, så du er sikker på at kunne bestille den i en bredde der passer til dig. 

  • Armlænene er lette at justere i højden 
  • Fremstillet i aluminium hvilket vil sige, at den ikke vejer ret meget 
  • Skubbehåndtagene kan indstilles, så du kan have forskellige til at skubbe dig 
  • Begge armlæn kan klappes bagover. Det er en fordel, hvis du har brug for at blive flyttet fra en seng eller en stol og over i din kørestol 
  • Det er nemt at klappe kørestolen sammen, så du kan have den med i din bil 
  • Du kan ændre på sædehøjde og sædedybde 
  • Der medfølger en ekstra siddepude 

[afp id=”148″]

Marlin kørestol 

Denne kørestol er til dig, som gerne vil have en god kørestol, men hvor budgettet ikke er det største. Selvom prisen er i en klasse, hvor de fleste kan følge med, bliver der ikke gået på kompromis med kvalitet eller funktioner. 

  • Du kan nemt klappe denne model sammen 
  • Du kan klikke hjulene af 
  • Udstyret med luftgummidæk 
  • Behagelige skubbehåndtage 
  • Du kan vippe armlænene bagover, så du kan komme sidelæns ind på kørestolen 
  • Du kan indstille armlænenes højde 
  • Modellen produceres i flere forskellige bredder 
  • Dette er en god kørestol som førstegangskøb 

[afp id=”149″]

Se vores artikel om: Rollator test – se de bedste rollatorer til seniorer her

Se også Ny sag om ventetid på kørestol forarger: Men kommunen overholder for det meste sin egen tidsgrænse skrevet af Amtsavisen.dk.

Denne side er anmeldt af: Storm Clausen Rating 5/5

Categories:

Ingen svar

Skriv et svar

Vi samler anmeldelser, priser, ekspertråd og tests. Vores guides er baseret på research og uvildige tredjeparts forbruger-tests.Bemærk, artiklens årstal er er et udtryk for, hvornår artiklen sidst er opdateret, og ikke et udtryk for, hvornår produkterne er testet.

OBS: Betalt indhold kan forekomme på siden