Hvis man vil sikre sig, at ens 60 års fødselsdag bliver et brag af en fest, som alle ens gæster vil huske – ung såvel som gammel, så er der et par ting, der altid bør sidde lige i skabet.
Listen fungerer også fint til 50- 70- eller 80-års fødselsdag.
Det siger selvfølgelig sig selv at man skal have styr på gæsteliste, lokation for festen, maden skal være planlagt, men noget af det allervigtigste er de indslag som vil komme igennem fødselsdagsfesten.
Hvis man vil sørge for at ingen af gæsterne kommer til at kede sig i bare et eneste splitsekund, så skal man huske at sørge for at underholdningen er i orden og tilrettelagt på forhånd. Her vil vi komme med 5 bud på, hvad man kan vælge, hvis man vil sikre at alle gæsterne har en fest!
Se vores artikel om de bedste og mest personlige gaveidéer til 60-årsfødselsdagen
Indslag 1: Book en professionel tryllekunstner
Det er altid en god ide at booke en professionel tryllekunstner, og vi vil anbefale Anders Møller, der er af en af landets dygtigste tryllekunstnere. Anders har en charmerende stil, som hurtigt vil få jeres gæster til at skraldgrine og selvfølgelig blive snydt godt og grundigt når virkeligheden bliver bøjet lige foran øjnene på jer! Det er med andre ord en oplevelse, der er svær at beskrive, men som simpelthen bare bør opleves!
Indslag 2: Festmusik til sin fest
Hvis man vil sikre at den helt rette stemning ligger sig over selskabet så er det formentligt et festmusiker eller et festband, som man bør overveje. Med musik til festen kan man sikre at alle gæsterne får den helt rette baggrundstemning, som vil hjælpe med at gøre festen endnu mere uforglemmelig for allesammen! Man kan vælge at booke en hyggepianist, som kan fylde lokalet med rar og hyggelig musik fra sit klaver, eller man kan vælge et band med mere gang i, som måske kan hive gæsterne op på dansegulvet senere på aftenen. Man kan finde den helt rette musik til festen lige her.
Indslag 3: Lav en selskabsleg
En selskabsleg er altid et sikkert hit, og i modsætning til de to forgående forslag så kan man lave en selskabsleg ganske gratis. Man kan eksempelvis lave legen: “Hvorfor rejser gæsterne sig op”. Her har man forberedt en række sætninger på store stykker papir. Det kan eksempelvis være: “Alle der er i familie med fødselaren rejser sig op” eller “Alle der gik i folkeskole med fødselaren rejser sig op”, og nu gæler det om at fødselaren skal gætte hvorfor gæsterne rejser sig op – eller med andre ord, hvad står der på papiret.
Indslag 4: Lav en tip en 13er
En tip en 13’er er selvfølgelig en af de klassiske indslag til et hvilket som helst arrangement, og det er da også altid et sikkert hit! Her kan man desuden lave spørgsmål som giver en masse sjov info om fødselaren, som mange af gæsterne måske ikke kendte i forvejen. I en tip en 13’er leg giver man gæsterne et papir med en række spørgsmål, som hver har tre mulige svar tilknyttet: nemlig 1, X og 2. Nu skal man sætte kryds ud fra det svar man mener er det rigtige. Man kan eksempelvis spørge ind til hvor fødselaren er født, hvad fødselarens bedste kammerat hed osv.
Indslag 5: Hold en tale
At holde en tale er selvfølgelig endnu et klassisk indslag som ofte bliver brugt til de fleste festlige begivenheder hvor der er en hovedperson i centrum. Hvis man vælger at hold en tale så bør man altid stræbe efter at gøre den så spændende og sjov som muligt, og det kan man eventuelt opnå ved at inkludere et inspirerende og godt citat fra siden her. Man bør som regel gå efter at holde talen til en længde mellem 5-10 minutter. Således bliver talen hverken for kort eller for lang.
Læs også vores artikel om: Telefon til ældre? Her er de 4 bedste
Ingen svar