Hvad er en rodbehandling

Er en af dine tænders nerve ved at dø, eller allerede er død, og er der risiko for at der går betændelse i nerven, så vil der være behov for en rodbehandling. Når mange hører ordet rodbehandling er det første de tænker, at det kommer til at blive meget smertefuldt.

Men det er faktisk netop for at fjerne smerterne, at en rodbehandling foretages. Oplever du smerter i tænderne er det nemlig mange gange som følge af, at en nerve i en af dine tænder er ved at dø, allerede er død, og at der er opstået betændelse.

Ved en rodbehandling foretages et indgreb i tanden, og der fjernes nervevæv i rodkanalen. Efter at have fjernet nervevæv i rodkanalen, fyldes rodkanalen med et rodfyldningsmateriale bestående af plastik. Dette er den korte gennemgang af, hvordan en rodbehandling foretages.

Der er flere ting der kan genere og ødelægge en nerve i en tand. Det vil blandt andet være huller i tænderne, og kaldet caries, revner i tanden, også kaldet infraktion, og ved traume, hvor tanden har fået et slag eller er knækket. Dertil kan der være retentionsmæssige årsager.

Er skaden først sket og en rodbehandling er uundgåelig, er det meget vigtigt at du får lavet din rodbehandling så hurtigt som muligt. Der vil både være smerter der er generende, og en betændelsestilstand i kroppen er ikke smart at gå rundt med, særligt ikke for ældre eller personer med svækket immunforsvar.

Efter en rodbehandling er det ikke unormalt at du vil opleve smerter og ubehag, som følge af indgrebet og rodbehandlingen. Dette kan være alt lige fra nogle timer eller dage, men det er vigtigt du kontakter tandlægen, hvis du ikke mærker en løbende forbedring. Har du de samme smerter efter et par dage, bør du kontakte din tandlæge igen.

Når du er til tandlæge for at få tjekket dine tænder ved et tandeftersyn, er det ikke kun dine tænders nerve der vil blive undersøgt. Alt lige fra huller i tænderne, paradentose og andre skader og komplikationer, vil alt sammen blive opdaget og behandlet af tandlæge efter ønske og behov.

Categories:

Vi samler anmeldelser, priser, ekspertråd og tests. Vores guides er baseret på research og uvildige tredjeparts forbruger-tests.Bemærk, artiklens årstal er er et udtryk for, hvornår artiklen sidst er opdateret, og ikke et udtryk for, hvornår produkterne er testet.

OBS: Betalt indhold kan forekomme på siden