Huller i tænderne, også kaldet caries, er en af de mest almindelige tandsygdomme. Heldigvis går de fleste i dag regelmæssigt til tandlæge, så hullerne opdages, mens de endnu er små. Med god mundhygiejne og forebyggelse kan du undgå de fleste huller i tænderne.
Hvad er huller i tænderne?
Huller i tænderne opstår, når de bakterier, som sidder i madrester på tænderne, omdanner sukker til syre. Denne syre ætser langsomt tandemaljen og skaber et hul i tanden.
Hvis bakterierne får lov at blive siddende gennem lang tid, vil syredannelsen føre til, at tandoverfladen (emaljen) begynder at ætses. Får bakterierne stadig lov at blive siddende, fortsætter ætsningen, og efter en tid er skaden blevet så udtalt, at et hul er opstået.
Caries udvikler sig i flere stadier:
- Begyndende demineralisering af emaljen
- Hul i emaljen
- Hul når ned i dentin (tandbenet)
- Hul når helt ind til tandnerven
Hvordan føles huller i tænderne?
Såvel små som store huller kan gå “ubemærket” hen. Det lidt farlige ved caries er nemlig, at der ikke er nogen sammenhæng mellem størrelsen af et cariesangreb og graden af smerter.
Symptomer på huller i tænderne kan være:
- Tandpine eller smerter, særligt ved kulde, varme eller søde sager
- Følsomhed i tanden
- Synlige misfarvninger på tanden
- Dårlig ånde
- Ubehag ved tygning
Mange mennesker mærker ikke, at de har et hul i en tand, før det er blevet stort. Derfor er regelmæssige tandlægebesøg vigtige for tidlig opdagelse.
Årsager til huller i tænderne
Bakteriernes rolle
Bakterier i munden spiller en afgørende rolle i udviklingen af caries. Når bakterierne får lov at blive siddende gennem lang tid, vil syredannelsen føre til, at tandoverfladen (emaljen) begynder at ætses.
De vigtigste bakterier, der forårsager caries, er:
- Streptococcus mutans
- Lactobacillus
Disse bakterier lever af sukker og stivelse fra maden og producerer syre som affaldsprodukt. Denne syre angriber tandemaljen og skaber grundlag for huller i tænderne.
Sukkers skadelige virkning
Bakterierne omdanner sukker til syre, som ætser tandemaljen. Jo mere sukker du spiser, og jo oftere du spiser det, jo mere syre produceres der i munden.
Særligt skadelige er:
- Klæbrige slik og karameller
- Sodavand og søde drikke
- Kager og småkager
- Chips og snacks
Det er ikke kun mængden af sukker, men også hyppigheden af sukkerindtag, der påvirker risikoen for caries.
Dårlig mundhygiejne
Mangelfuld tandbørstning og manglende brug af tandtråd giver bakterierne frit spil. Gamle madrester, som hober sig op i tand-hullernes mange kringelkroge, bliver svære at fjerne ved almindelig tandbørstning.
Konsekvenser af dårlig mundhygiejne:
- Ophobning af plak
- Bakterievækst
- Syreproduktion
- Caries og tandkødsproblemer
Sure drikke og mad
Sure drikke som sodavand, frugtsaft og energidrikke kan direkte ætse tandemaljen uden bakteriernes hjælp. Denne erosion gør tænderne mere modtagelige for caries.
Mundtørhed
Patienter som lider af mundtørhed har øget risiko for caries. Spyt hjælper med at neutralisere syre og skylle bakterier væk. Ved mundtørhed mangler denne beskyttelse.
Årsager til mundtørhed:
- Medicin (mange typer kan give mundtørhed som bivirkning)
- Sygdomme som Sjögrens syndrom
- Strålebehandling i hoved-halsområdet
- Ældning
Hvem er mest udsat?
Hvis man forestillede sig, at alle havde præcis samme mundhygiejne og kostvaner, ville der stadig være forskel fra individ til individ på, hvor tilbøjelig man er til at få huller i tænderne.
Særligt udsatte grupper:
- Fysisk handicappede, blandt andet patienter med gigt i hænder og fingre, kan ikke børste tænder så godt som andre
- Personer med mundtørhed
- Mennesker med mange sukkerholdige drikkevarer i kosten
- Dem med dårlig mundhygiejne
- Personer med genetisk disposition
Forebyggelse af huller i tænderne
God mundhygiejne
Alle forebyggende foranstaltninger sigter mod at fjerne bakteriebelægningerne på tænderne.
Tandbørstning:
- Børst tænder to gange dagligt med fluortandpasta
- Generelt anbefales den såkaldte gnubbe-metode
- Brug en elektrisk tandbørste hvis muligt
Tandtråd:
- Trods perfekt tandbørstning er det sjældent muligt at fjerne bakteriebelægningerne i mellemrummene mellem tænderne
- Brug tandtråd dagligt for at fjerne plak mellem tænderne
Tandpasta:
- Langt de fleste tandpastaer indeholder fluor, som mindsker risikoen for huller i tænderne
- Vælg tandpasta med minimum 1450 ppm fluor
Kost og livsstil
Har man hyppige cariesangreb, bør man lægge sine kostvaner om.
Undgå eller begræns:
- Nedsæt sukkerforbruget, undgå klæbrige spiser – også chips og lignende snacks – og drik ikke for meget sodavand
- Hyppige mellemmåltider med sukker
- Sure drikke mellem måltiderne
Vælg i stedet:
- Vand som hoveddrikkevare
- Ost, nødder og andre calcium-rige fødevarer
- Frisk frugt frem for tørret frugt
- Sukkerfri tyggegummi efter måltider
Regelmæssige tandlægebesøg
De fleste mennesker kan nøjes med et årligt tandeftersyn, men det er op til tandlægen at vurdere, om der er behov for hyppigere eftersyn.
Personer med høj cariesrisiko kan have behov for kontrol 3-4 gange årligt. Personer, som er tørre i munden, bør under alle omstændigheder gå til tandlæge flere gange om året.
Diagnose af huller i tænderne
Diagnosen caries stilles af tandplejer eller tandlæge. Da man ofte slet ikke mærker, at man har et hul, er det absolut nødvendigt med en regelmæssig, professionel undersøgelse af tandsættet.
Undersøgelsen omfatter:
- Visuel inspektion med spejl og sonde
- Røntgenbilleder (bitewings) for at opdage huller mellem tænderne
- Som en gylden regel bør der tages røntgenbilleder hvert andet år
Behandling af huller i tænderne
Tidlig behandling
Helt overfladiske, begyndende huller kan lukke sig selv ved hjælp af den kalk, som er i spyttet. Dette kræver dog forbedret mundhygiejne og nedsat sukkerforbrug.
Fyldninger (tandfyldning)
Mindre huller kan lukkes med en lille fyldning (plombe). Materialevalg afhænger af hullets størrelse og placering:
- Komposit (tandfarvet plastmateriale) til mindre fyldninger
- Sølvamalgam er nu indskrænket til store fyldninger i blivende kindtænder
- Sølvamalgam må ikke bruges i mælketænder
Større behandlinger
Hvis der er kommet et nyt hul ved siden af en tidligere fyldning, eller hvis hullet er stort, er det et spørgsmål, om tanden stadig kan lappes med en plombe, eller om der må en tandkrone til.
Ved meget store huller kan der være behov for:
- Rodbehandling hvis nerven er angrebet
- Tandkrone for at styrke tanden
- I værste tilfælde tandudtrækning
Moderne behandlingsmetoder
Brug af laser til cariesbehandling begynder at finde større anvendelse, og en af fordelene herved er, at det gør mindre ondt “at blive boret” end ved brugen af bor.
Smerter ved behandling
Da huller stort set altid går ind til tandbenet, hvor de små nervekanaler ligger, gør det ondt, når der bores. Det kølige vand, som sprøjtes på under udboringen, generer i den grad de mange nerveender.
Heldigvis findes der effektiv lokalbedøvelse, så behandlingen ikke behøver at være smertefuld.
Konsekvenser af ubehandlede huller
Et sundt tandsæt betyder utrolig meget for evnen til at tygge, for talen og i forholdet til ens omgivelser.
Ubehandlede huller kan føre til:
- Alvorlige tandsmerter
- Infektion og tandbyld
- Tab af tanden
- Påvirkning af talen
- Dårlig ånde
- Problemer med at tygge
- Påvirkning af selvværdet
Fremtidsudsigterne
Ikke tidligere har så mange ældre som i dag bevaret deres naturlige tænder. Det lønner sig altså i sidste ende med regelmæssige tandlægebesøg.
Med god tandpleje og forebyggelse kan de fleste mennesker bevare deres tænder hele livet. Den stigende viden om mundhygiejnens betydning og bedre forebyggende behandling har betydet, at færre får caries i dag end tidligere.
Konklusion
Huller i tænderne er en forebyggelig sygdom. Ved at følge god mundhygiejne, spise fornuftigt og gå regelmæssigt til tandlæge, kan du i høj grad undgå caries. Hvis du får et hul, er det vigtigt at få det behandlet hurtigt for at undgå større problemer.